Inden man kan tilmeldes til teoriprøve, skal eleven have bestået et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Uddannelsens mål er at eleven ved afslutning af kurset skal kunne

  1. Handle hensigtsmæssigt på et skadessted, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade

  2. Yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn

  3. Yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med trafikulykker

  4. Forebygge chock, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne